Garnforbrug og Størrelser
Her kan du se hvor mange nøgler du skal vælge til din opskrift.Garnforbrug
| XXS | XS | S | M | L | XL | 2XL | 3XL | 4XL | 5XL | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Bundfarve: Sunday | 3 | 3 | 3 | 3 | 4 | 4 | 5 | 5 | 6 | 6 |
| Stribefarve: Sunday | 1 | 1 | 1 | 1 | 1 | 2 | 2 | 2 | 2 | 2 |
Lene Holme Samsøe – Manon Tee
273.00 kr.
Strikkekittet inkluderer printet opskrift og garn
Manon Tee af Lene Holme Samsøe har maritime striber og bådhals. Den strikkes oppefra og har korte ærmer, der strikkes i ét med kroppen. Dvs. alt strikkes i ét stykke og formgives undervejs med udtagninger, så der er derfor ingen sammensyninger.
Først strikkes ryggens øverste del fra de skrå skuldre og et lille stykke ned på ryggen. Derefter strikkes masker op til forstykket langs ryggens skuldermasker. Hver side af forstykkets øverste del strikkes for sig. Forstykkets skrå skuldre formgives først med vendepinde, og der strikkes ned til begyndelsen af halsudskæringens runding. Derpå strikkes masker op til toppen af ærmet, og forstykke, ryg og ærmer strikkes på én gang til slutningen af ærmegabet. Herfra strikkes krop og ærmer færdig for sig. Til slut strikkes der masker op til halskant langs halsudskæringen.
Størrelser:
(XXS) XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL
Blusens mål:
Overvidde: (77) 83 (89) 94 (100) 109 (116) 128 (139) 148 cm
Rygbredde: (31) 32 (33) 33 (35) 37 (38) 39 (41) 43 cm
Længde*: (50) 50 (51) 52 (53) 55 (56) 57 (59) 60 cm
*Længden er målt midt bag, ikke medregnet halskanten.
Valg af størrelse:
Manon Tee er tænkt til at have et bevægelsesrum på 0-5 cm. Her er den vist med et bevægelsesrum på 6 cm (brune striber) og 2 cm (blå striber).
Find din personlige overvidde ved at måle dig om brystet (eller overkroppens største mål). Se derefter på målene først i opskriften (dette er blusens færdige mål). Bevægelsesrum (positive ease) er forskellen mellem dit personlige mål og blusens mål. Er din overvidde f.eks. 94 cm, vil en str. M give dig et bevægelsesrum på 0 cm (94 cm – 94 cm = 0 cm).
Garnforbrug:
Bundfarve: (150) 150 (150) 150-200 (200) 200 (250) 250 (300) 300 g Sunday fra Sandens (50 g = 235 m).
Stribefarve: (50) 50 (50) 50 (50) 100 (100) 100 (100) 100 g Sunday fra Sandens (50 g = 235 m).
Bemærk: Garnforbruget kan variere i størrelse M. Vi anbefaler derfor, at du tilkøber et ekstra nøgle, hvis du vil være på den sikre side.
Vejledende pinde:
Rundpinde 2,5 og 3 mm (40 og 80 cm).
Strikkefasthed:
28 m x ca. 40 p glatstrik = 10 x 10 cm på p 3 mm.
Farve på billederne:
Den lyse Mano Tee er strikket i Sunday fra Sandnes i farve 2511 Almond og 5591 Marineblå.









