Mulberry Silk – et eksklusivt og glansfuldt silkegarn fra Isager
Mulberry Silk fra Isager er et let og luksuriøst silkegarn, som er spundet med to tråde. Garnet består af 100% kinesisk morbærsilke, der er nænsomt spundet og farvet i Italien. Det kommer i nøgler á 25 gram med en løbelængde på 210 meter.
Det bruges hyppigst som følgetråd, og komplimenterer mange garnkvaliteter. Silken tilføjer en uovertruffen blødhed og elegance, og den formår at ”løfte” ethvert andet garn, den kombineres med. Hvor silk mohair giver et blødt og “langhåret” udtryk, tilføjer Mulberry Silk i stedet et glat og glansfuldt finish, der komplementerer andre garnkvaliteter på smukkeste vis.
Strik med Mulberry Silk som følgetråd
Mulberry Silk fungerer særligt godt, når den holdes sammen med klassiske uldgarner som f.eks. Isager Spinni eller Tvinni af 100% uld. Her får du uldens varme og struktur kombineret med silkens bløde fald. Den kan også bruges til sommerprojekter sammen med et bomuldsgarn som f.eks. Bio Blomsterfrø fra Tante Grøn i 100% økologisk, egyptisk bomuld.
Mulberry Silk til let strik og uldsarte projekter
Morbærsilke er både blid mod huden og temperaturregulerende, hvilket gør Mulberry Silk fra Isager særdeles velegnet til lettere tekstiler, der skal bæres tæt på kroppen. Det egner sig især til at strikkede sommertoppe, bluser og t-shirts, elegante tørklæder og blødt babytøj.








