Maskemarkører af enhver slags
Hvis du søger maskemarkører til dit strikketøj, er du kommet til det rette sted! De fine små maskemarkører hjælper med at holde styr på, hvor du er i projektet, og når der skal markeres noget. Maskemarkøren kan bruges til at markere omgangens start i dit strikkeprojekt – eller fx til indtagninger, udtagninger, raglan og meget mere. På den måde bliver det lidt lettere at holde styr på arbejdet.
Maskemarkører i alle afskygninger
Vi har et stort udvalg af maskemarkører – både egne designs, enkelte markører og større sæt med flere stk. Du kan finde dem i forskellige materialer, farver og former. Skal det være plastic, træ, metal eller perler? Ensfarvet, mønstret eller pangfarver? Hjerter, hunde, croissanter eller garnnøgler? Ja, det er næsten kun din fantasi, der sætter grænsen, når du leder efter maskemarkører i Tante Grøns butik og webshop.
Eksklusive maskemarkører med perler
Skal dit strikkeprojekt lige have et lidt mere luksuriøst islæt? I vores sortiment finder du blandt andet flotte, håndlavede maskemarkører fra Strikkediem. De har en smuk perle, der leder tankerne hen på en krystal. Stenene er nøje udvalgt i smukke farver, der kan peppe ethvert strikketøj op. De er så fine at have som omgangens start.
Bag Strikkediem står guldsmeden Silja Wennich, som pudser og lodder hver enkelt markør i hånden, så overfladen bliver helt glat og ikke kan hænge fast i dit strikketøj.
De eksklusive maskemarkører kan sidde på rundpinde op til 9 mm, så du kan bruge den til de fleste pindetykkelser. Maskemarkørerne er gode fordi de nemt følger med strikketøjet rundt, de kan sidde på de tykke pinde og så er de virkelig fine og delikate. Stenene i vores maskemarkører med perler kan fremkomme lidt forskellige i form og nuancer, da det er naturmaterialer.
Farverige maskemarkører fra Cocoknits
Skal det være sjovt og farverigt, så kan du vælge at anskaffe dig maskemarkører fra Cocoknits! De findes i forskellige former og typer – men fælles for dem alle er, at de er så fine i farverne.
De kommer i små, søde æsker á 60 stk. – i 6 forskellige fine farver. Det er super praktisk, når du skal markere forskellige ting i dit strikke- eller hækletøj.
Hold styr på dit strikkeprojekt med strikkefisk
Du kender det sikkert; ”Hvor var det nu lige, jeg kom til?” Med det rigtige strikketilbehør bliver det nemt at holde styr på dine masker, og hvor du er kommet til.
En Strikkefisk er en strikkemarkør. Faktisk er det en lille kæde af en række strikkemarkører. Du bruger den, når du skal tælle omgange i dit strikketøj og skal have styr på, hvor mange omgange du har strikket. Sæt den på pinden ved omgangens start. Ryk den en tak ned, hver gang du har strikket en omgang. Så har du styr på, hvor mange omgange du har strikket. Det er ret smart, når du skal strikke x antal omgange og så lave en indtagning, fx når du strikker et ærme.
Strikkefisken er en god ven, når omgange skal strikkes med indtagninger/udtagninger, for så slipper du for at notere på pen og papir eller mobilen.
Vores forskellige strikkefisk fås både i en lille version, som kan bruges til pinde op til 6 mm – og i en stor version til strikkepinde op til 10 mm.
-
Strikkefisk
Fra 149.00 kr. Vælg muligheder -
Tal Maskemarkører
Fra 10.00 kr. Vælg muligheder -
Tal Maskemarkører – Mønster
Fra 10.00 kr. Vælg muligheder