Garnforbrug og Størrelser
Her kan du se hvor mange nøgler du skal vælge til din opskrift.Garnforbrug
| XXS | XS | S | M | L | XL | 2XL | 3XL | 4XL | 5XL | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Bundfarve: Sunday | 3 | 3 | 4 | 4 | 4 | 4 | 5 | 5 | 5 | 6 |
| Bundfarve: Silk Mohair | 3 | 3 | 4 | 4 | 4 | 5 | 5 | 5 | 6 | 6 |
| Stribefarve: Sunday | 2 | 2 | 2 | 2 | 2 | 2 | 2 | 3 | 3 | 3 |
| Stribefarve: Silk Mohair | 2 | 2 | 2 | 2 | 2 | 2 | 2 | 3 | 3 | 3 |
Lene Holme Samsøe – Malo Sweater
710.00 kr.
Strikkekittet inkluderer printet opskrift og garn
Malo Sweater af Lene Holme Samsøe strikkes oppefra og ned. Striber og raglan er nærmest altid en god kombination. På Malo Sweater begynder striberne først under halsudskæringen. Vælg maritime farver eller to andre farver, der er fine sammen. Halskanten strikkes til slut, så den kan strikkes præcis så lang, du foretrækker den.
De første 12 pinde strikkes frem og tilbage. Derpå fortsættes rundt. Når bærestykket med raglanudtagninger er strikket, strikkes krop og ærmer færdig for sig, rundt i glatstrik og med ribkant nederst. Halskanten strikkes til slut.
Størrelser:
(XXS) XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL
Sweaterens mål:
Overvidde: (93) 97 (103) 110 (116) 124 (131) 137 (145) 154 cm
Længde*: (52) 53 (54) 55 (56) 58 (59) 60 (62) 63 cm
*Længden er målt midt bag, ikke medregnet halskanten.
Valg af størrelse:
Malo Sweater er tænkt til at have et bevægelsesrum på 12-20 cm afhængig af, hvilken pasform du ønsker. Her er sweateren vist med et bevægelsesrum på ca. 17 cm. Find din personlige overvidde ved at måle dig om brystet (eller overkroppens største mål). Se derefter på målene først i opskriften (dette er sweaterens færdige mål). Bevægelsesrum (positive ease) er forskellen mellem dit personlige mål og sweaterens mål. Er din overvidde f.eks. 94 cm, vil en str. M give dig et bevægelsesrum på 16 cm (110 cm – 94 cm = 16 cm).
Garnforbrug:
Bundfarve: (150) 150-200 (200) 200 (200) 200-250 (250) 250 (250) 300 g Sunday fra Sandnes (50 g = 235 m) strikket sammen med (75) 75-100 (100) 100 (100) 125 (125) 125 (150) 150 g Sandnes Garn Tynn Silk Mohair (25 g = 212 m) eller Soft Silk Mohair fra Tante Grøn (25 g = 210 m).
Stribefarve: (100) 100 (100) 100 (100) 100 (100) 150 (150) 150 g Sunday fra Sandnes (50 g = 235 m) strikket sammen med (50) 50 (50) 50 (50) 50 (50-75) 75 (75) 75 g Sandnes Garn Tynn Silk Mohair (15% uld, 25 g = 212 m) eller Soft Silk Mohair fra Tante Grøn (25 g = 210 m).
Bemærk: Garnforbruget kan variere i størrelse XS, XL og 2XL. Vi anbefaler derfor, at du tilkøber et ekstra nøgle, hvis du vil være på den sikre side.
Vejledende pinde:
Rundpind 3 og 4 mm (40 og 80 cm).
Rundpind 3,5 mm (80 cm).
Strømpepinde 3 og 4 mm til de mindste størrelser. Bruger du magic loop metoden, behøver du ikke strømpepinde.
Strikkefasthed:
21 m x ca. 28 p = 10 x 10 cm glatstrik på pinde 4 mm.
Farve på billederne:
Den lyse Malo Sweater er strikket i Sunday fra Sandnes i farve 2511 Almond og 5591 Navy sammen med Tynn Silk Mohair fra Sandnes i farverne 2511 Almond og 5581 Navy.











