Garnforbrug og Størrelser
Her kan du se hvor mange nøgler du skal vælge til din opskrift.Garnforbrug
| XS | S | M | L | XL | XXL | |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Isager Tweed | 6 | 6 | 7 | 7 | 8 | 8 |
| Silk Mohair | 6 | 6 | 7 | 7 | 8 | 8 |
Other Loops – Waffle Loop Cardigan
966.00 kr.
Strikkekittet inkluderer printet opskrift og garn
Waffle Loop Cardigan af Other Loops er en enkel cardigan i vaffelstruktur med elegante rib detaljer.
Cardiganen strikkes oppefra og ned. Først slås masker op til nakken og der strikkes frem og tilbage i vaffelstruktur og rib i begge sider, mens der samtidig strikkes udtagninger for at skabe formen på den øverste del af bagstykket. Herefter samles masker op langs skulderkanten og skuldrene strikkes frem og tilbage hver for sig. For- og bagstykket samles og kroppen strikkes frem og tilbage i vaffelstruktur og med rib i siderne. Ærmemaskerne samles op i ærmeåbningen og ærmerne strikkes rundt i vaffelstruktur og afsluttes med ribkanter. Til sidst samles masker op til knapstolper og halskant, som strikkes i rib og afsluttes med italiensk aflukning.
Størrelser:
XS (S) M (L) XL (XXL)
Mål:
Overvidde: 108 (113) 119 (125) 132 (140) cm.
Længde: 57 (58) 59 (60) 61 (61) cm målt fra under halskanten på bagstykket.
Cardiganen har en rørlig vidde på ca. 25 cm. Du bør strikke en størrelse, hvor overvidden er ca. 25 cm større end dit eget brystmål, alt efter hvor løs en cardigan du ønsker. Cardiganen i opskriften er vist i str. S med en rørlig vidde på 27 cm.
Materialer:
300 (300) 350 (350) 400 (400) g Isager Tweed fra Isager (50 g = 200 m) strikket sammen med 150 (150) 175 (175) 200 (200) g Soft Silk Mohair fra Tante Grøn (25 g = 210 m) eller Silk Mohair fra Isager (25 g = 212 m) eller Tilia fra Filcolana (25 g = 210 m).
6 knapper str. 20-22mm.
Vejledende pinde:
Rundpind 4 mm (40 og 80 og/eller 100 cm)
Rundpind 3,5 mm (40 og 80 og/eller 100 cm)
Evt. strømpepinde i samme str. medmindre der strikkes Magic Loop.
Strikkefasthed:
21 m x 32 p i vaffelstruktur på pind 4 mm = 10 x 10 cm.
Følg diagrammet for vaffelstruktur når du laver din strikkeprøve.
Farve på billederne:
Den hvide Waffle Loop Cardigan er strikket i Isager Tweed fv. White sammen med Isager Silk Mohair fv. E0.













