Garnforbrug og Størrelser
Her kan du se hvor mange nøgler du skal vælge til din opskrift.Størrelse og mål
XS | S | M | L | XL | XXL | |
---|---|---|---|---|---|---|
Overvidde (cm) | 116 | 121 | 128 | 135 | 140 | 147 |
Længde (cm) | 60 | 61 | 62 | 63 | 64 | 65 |
Garnforbrug
XS | S | M | L | XL | XXL | |
---|---|---|---|---|---|---|
Bøllefrø - fv. A | 6 | 7 | 7 | 8 | 8 | 8 |
Silk Mohair - fv. A | 5 | 6 | 6 | 6 | 7 | 7 |
Bøllefrø - fv. B | 2 | 2 | 3 | 3 | 3 | 3 |
Silk Mohair - fv. B | 2 | 2 | 2 | 2 | 2 | 3 |
Other Loops – Structure Loop Sweater
994.00 kr.
Dette produkt indeholder opskrift og garn
Structure Loop Sweater er en oversize sweater med strukturstriber på kroppen og ærmerne. På skulderen strikkes en ribdetalje, som forsætter langs ærmegabet og ned som et panel langs siden af kroppen.
Sweateren strikkes oppefra og ned. Først slåes masker op til nakken, herefter strikkes frem og tilbage med ribmasker i begge sider af arbejdet, samtidig med at der strikkes udtagninger for at skabe formen på den øverste del af bagstykket. Herefter samles masker op langs skulderkanten, skuldrene strikkes frem og tilbage hver for sig. De 2 skuldre samles til forstykke ved at slå masker op fortil. For- og bagstykket samles og kroppen strikkes rundt på rundpind. Kroppen afsluttes med en ribkant i bunden. Ærmemaskerne samles op i ærmeåbningen og ærmerne strikkes rundt og afsluttes med en ribkant i bunden. Til sidst samles halskantens masker op og strikkes i rib, ribkanten foldes dobbelt og strikkes fast.
Sweaterens strukturstriber starter på bag- og forstykket og fortsætter ned over kroppen og på ærmerne. Følg placeringen og diagram for disse som anvist i opskriften.
Størrelser:
XS (S) M (L) XL (XXL)
Størrelserne svarer til et brystmål på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) cm
Mål:
Overvidde: 116 (121) 128 (135) 140 (147) cm
Længde: 60 (61) 62 (63) 64 (65) cm
Sweateren har en rørlig vidde på cm 30-35 cm
Du bør strikke en størrelse hvor overvidden er 30-35 cm større end dit eget brystmål.
Materialer:
1 tråd Bøllefrø 50 g / 175 m
Farve A: 300 (350) 350 (400) 400 (400) g
Farve B: 100 (100) 150 (150) 150 (150) g
Sammen med
1 tråd Soft Silk Mohair fra Tante Grøn 25 g / 210 m
Farve A: 125 (150) 150 (150) 175 (175) g
Farve B: 50 (50) 50 (50) 50 (75) g
Vejledende pinde:
4 mm rundpind (40 og 80 og eller 100 cm)
3,5 mm rundpind (80 og eller 100 cm) evt. strømpepinde i samme str. medmindre der strikkes Magic Loop
3 mm rundpind (40 cm)
Strikkefasthed:
19 m x 32 p i strukturstriber på pind nr. 4 mm = 10 x 10 cm
Følg diagrammet for strukturstriber når du laver din strikkeprøve.
Strikkefastheden er vigtig – særligt i højden, da flere længdemål i opskriften er angivet i antal pinde / omgange.
Har du svært ved at ramme strikkefastheden i højden, kan du evt. prøve at skifte til strikkepinde i et andet materiale.