Garnforbrug og Størrelser
Her kan du se hvor mange nøgler du skal vælge til din opskrift.Garnforbrug
XS | S | M | L | XL | XXL | |
---|---|---|---|---|---|---|
Bio Blomsterfrø | 3 | 3 | 3 | 3 | 5 | 5 |
My Favourite Things Knitwear – Camisole No. 4
Dette produkt indeholder garn og opskrift
Camisole No. 4 er en feminin sommertop i bohemestil. Dekorative udtagninger på bærestykket giver toppen særpræg og en klædelig pasform, mens det fine ribmønster kombineret med garnets struktur skaber et nærmest hæklet udtryk. Toppen strikkes oppefra og ned – du har derfor mulighed for at tilpasse længden til lige netop din figur.
Størrelser:
XS (S) M (L) XL (XXL)
Mål:
Længde, målt under ærmegab: 24 (25) 26 (27) 30 (34) cm
Overvidde, omkreds: 73 (79) 88 (96) 109 (115) cm
Vær opmærksom på, at det angivne mål er efter toppen er vasket og blokket.
Størrelsesguide:
Camisole No. 4 bør strikkes med et negative ease på ca. 2-5 cm.
Mål dig selv før du går i gang, så du er sikker på at vælge den korrekte størrelse.
Størrelserne svarer til et brystmål på ca. 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) cm.
Mål dig selv, inden du går i gang, så du er sikker på, at du strikker den rigtige størrelse. Eksempel: Din brystvidde er 86 cm – 5 cm = 81 cm. Altså skal du strikke str. S. Ligger du mellem 2 størrelser, så vælg den mindste. Da toppen er strikket i rib er den strækbar og vil give sig i brug.
Vejledende pinde:
Rundpind 3,5 mm (60, 80 eller 100 cm)
Strømpepinde 3,5 mm.
Strikkefasthed:
I ribmønster på p 3,5 mm. 25 m / 32 p pr. 10 x 10 cm
Til dette kit er valgt én tråd Bio Blomsterfrø. Det er en 100% blød bomuld, der får mønsteret til at stå flot frem og som holder sig smuk vask efter vask.