Garnforbrug og Størrelser

Her kan du se hvor mange nøgler du skal vælge til din opskrift.

Garnforbrug

XXSXSSMLXL2XL3XL4XL5XL
Tvinni3333444455
Silk Mohair4444555566
Silk Mohair4444555566

Lene Holme Samsøe – Clover Sweater

902.00 kr.

Fra 902.00 kr.
Dette produkt indeholder en printet opskrift og garn
Tvinni
XXS (3) XS (3) S (3) M (3-4) L (4) XL (4) 2XL (4) 3XL (4-5) 4XL (5) 5XL (5) ngl.
Antal:-+
Silk Mohair
XXS (4) XS (4) S (4) M (4) L (5) XL (5) 2XL (5) 3XL (5) 4XL (6) 5XL (6) ngl.
Antal:-+
Silk Mohair
XXS (4) XS (4) S (4) M (4) L (5) XL (5) 2XL (5) 3XL (5) 4XL (6) 5XL (6) ngl.
Antal:-+
Beskrivelse

Strikkekittet inkluderer printet opskrift og garn

Clover Sweater har et lodret panel af kløvermønster på forstykket. Mønsteret indrammes af en smal hulsnoning på hver side. Alle kanter afsluttes med en strikket muslingekant.

Sweateren strikkes oppefra. Først strikkes ryggens øverste del med vendepinde efter forklaringen. Derpå fortsættes i glatstrik, til ærmegabet er strikket. Her hviler ryggens masker. Der strikkes masker op langs ryggens skuldre, og forstykkets øverste dele strikkes med skrå skuldre (vendepinde) og senere også halsudskæring. Derfra strikkes forstykket, til ærmegabet er strikket. Herfra strikkes ryg og forstykke færdig på én gang, rundt på rundpind og afsluttes med muslingekant. Derpå strikkes masker op langs ærmegabet. Det allerøverste af ærmet strikkes frem og tilbage på rundpinden. Ærmet fortsættes rundt i glatstrik og afsluttes med muslingekant. Til slut strikkes masker op til halskant langs halsudskæringen, og halskanten strikkes i rib, der afsluttes med en rullekant.

Størrelser:
(XXS) XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL

Sweaterens mål:
Overvidde: (105) 110 (115) 120 (125) 130 (135) 145 (150) 160 cm
Rygbredde: (46) 47 (49) 52 (53) 54 (57) 61 (63) 67 cm.
Længde*: (53) 53 (54) 54 (55) 56 (57) 58 (59) 60 cm
*Længden er målt midt bag, ekskl. halskanten.

Valg af størrelse:
Clover Sweater er tænkt til at have et bevægelsesrum på ca. 20-30 cm. Den vises her med et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 30 cm. Sweateren er altså vist på en model med en overvidde, der er 30 cm mindre end sweaterens overvidde.
Find din personlige overvidde ved at måle dig om brystet (eller overkroppens største mål). Se derefter på målene først i opskriften (dette er sweaterens færdige mål). Bevægelsesrum (positive ease) er forskellen mellem dit personlige mål og sweaterens mål. Er din overvidde f.eks. 94 cm, vil en str. M give dig et bevægelsesrum på 26 cm (120 cm – 94 cm = 26 cm).

Garnforbrug:
(150) 150 (150) 150-200 (200) 200 (200) 200-250 (250) 250 g Tvinni fra Isager (50 g = 255 m) strikket sammen med (100) 100 (100) 100 (125) 125 (125) 125 (150) 150 g Silk Mohair fra Isager (25 g = 212 m) og (100) 100 (100) 100 (125) 125 (125) 125 (150) 150 g Silk Mohair fra Isager (25 g = 212 m).

Bemærk: Garnforbruget i Tvinni kan variere i størrelse M og 3XL. Vi anbefaler derfor, at du tilkøber et ekstra nøgle, hvis du vil være på den sikre side.

Strikker du med to 2 tråde silk mohair i samme farve er garnforbruget: (7) 7 (8) 8 (9) 9 (10) 10 (11) 11 ngl.

Vejledende pinde:
Rundpind 4 og 4,5 mm (40 cm).
Rundpinde 5,5 mm (40 og 80 cm).

Strikkefasthed:
16 masker x cirka 24 omgange = 10 x 10 cm glatstrik på pinde 5,5 mm.

Farve på billederne:
Sweateren i butter yellow strikkes med 3 tråde: 2 tråde silk mohair og 1 tråd tynd uld (light fingering). Den er strikket i Isager Silk Mohair i farverne E0 og 6 og Tvinni i farve 58.