Garnforbrug og Størrelser
Her kan du se hvor mange nøgler du skal vælge til din opskrift.Garnforbrug
Onesize | |
---|---|
Jensen Yarn fv. A | 2 |
Isager Silk Mohair fv. A | 1 |
Jensen Yarn fv. B | 1 |
Anne Ventzel – Spot Cowl
Dette produkt indeholder en printet opskrift og garn
Spot Cowl er en cylinderformet halsvarmer strikket i flerfarvestrik. Det flerfarvede mønster strikkes fra retsiden, og derfor kan dette projekt være et godt sted at begynde, hvis du ikke har den store erfaring med flerfarvestrik.
Der slås op med italiensk opslagning langs halsvarmerens top.
Herefter strikkes der rundt, først i drejet rib, og derefter glatstrik i det flerfarvede mønster. For at skabe en god pasform omkring skuldre og hals, strikkes der vendepinde, inden arbejdet deles til for- og bagstykke, som strikkes i drejet rib, og afsluttes med italiensk aflukning.
Hvis du ønsker at lette lidt på sværhedsgraden, kan den italienske opslagning erstattes af en almindelig opslagning. Ligeledes kan den italienske aflukning også erstattes af en almindelig aflukning.
Størrelse:
Størrelse: one size
Omkreds: 62 cm
Kravehøjde (målt fra øverste kant og til dér, hvor der deles til
for- og bagstykke): 21 cm
Vejledende pinde:
4,5 mm rundpind (60 cm)
Evt. en lige 4,5 mm pind til italiensk opslag
Strikkefasthed:
21 m x 22 p i MØNSTER på p 4,5 mm = 10 x 10 cm
Materialer:
(beige melange med brunt mønster)
Fv A: 100 g Jensen Yarn fra Isager i fv 6s (100 % ren ny uld; 125 m / 50 g)
Fv A: 25 g Silk Mohair fra Isager i fv 0 (75 % super kid mohair, 25 % silke; 212 m/25 g)
– de to tråde holdes sammen
Fv B: 20 g Jensen Yarn fra Isager i fv 97 (100 % ren ny uld; 125 m / 50 g)