Havblik Tweed
Havblik Tweed har en dejlig lang løbelængde på 280 meter pr. 100 gram. Man strikker den på pind 3,5 eller 4. Man kan også hækle med den på pind 3 til 3,5 eller 4 alt afhængig af din hæklefasthed. Denne lækre bomuldsgarn har et spændende udtryk, fordi den ikke er fuldfarvet, men lidt tweedet. Det vil sige, at den har en lille smule råhvidt som undertone. Man kunne næsten tænke, at den minder i udseendet om en råsilke. Vi har den i ca. 10-12 farver lige i øjeblikket. Vi håber på at kunne få flere, men de farver der er i øjeblikket, er rigtig spændende. Vi har blandt andet strikket ”Vibe” med et fint lille kort ærme, strikket i ret og vrang, egentlig ganske enkelt men enormt effektiv i udtrykket. Der går ca. 3 nøgler garn til i størrelse medium.
Vi kan også lide at hækle med Havblik Tweed, så vi har hæklet et lille net, som vi kalder for ”Holiday bag”. Tanken er, at man kan putte alle sine ting, som man skal have med på ferie ned i nettet. Det er selvfølgelig inklusiv hækle – eller strikketøj. Der går kun 2 nøgler til nettet.
Vi har også kombineret Havblik Tweed med vores ensfarvet Havblik. Her har vi lavet et lille ”Havana Babytæppe”. Sammen fungerer de to garner rigtig fint. De har samme strikkefasthed, så man kan godt kombinere dem eller erstatte dem med hinanden. Så har vi til sidst også en lille hæklet bestik og mundserviet, bare lige fordi det er sådan en lille hyggelig ting. Fire bestik og mundservietter får man ud af et nøgle. Den aller sidste ting er, at vi har strikket Havblik Tweed i en model, hvor vi har kombineret den med vores Silk Mohair. Når vi gør det, får man en ret fin meleret effekt her i modellen ”Signe”. Vi har kombineret 01 Douche Sand med en Kakifarvet mohair. Det giver en spændende effekt.