Garnforbrug og Størrelser
Her kan du se hvor mange nøgler du skal vælge til din opskrift.| XS | S | M | L | XL | 2XL | 3XL | 4XL | 5XL | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Hjelholt Triple | 9 | 9 | 10 | 10 | 11 | 11 | 12 | 12 | 13 |
PetiteKnit – Dagmar Sweater Man
1085.00 kr.
Dette kit indeholder opskrift og garn
Dagmar Sweater Man strikkes oppefra og ned med strukturstrik. Først strikkes ryggen, herefter strikkes skuldrene ud fra opsamlede masker øverst på rygstykket. Kroppen strikkes rundt på rundpind. Ærmerne strikkes rundt på rundpind ud fra opsamlede m i ærmeåbningen. Til slut strikkes en ribkant i halsen.
Størrelsesguide:
Dagmar Sweater Man bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 20 cm. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til et brystmål målt på egen krop på 86-91 (91-96) 96-101 (101-107) 107-113 (113-119) 119-124 (124-132) 132-144 cm. Målene på den færdige sweater er angivet på forsiden af opskriften. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe bedst. Hvis du fx måler 105 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på kroppen), bør du strikke en str. L. En sweater i str. L har overvidden 125 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 20 cm.
Størrelser:
XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL
Sweaterens overvidde:
111 (115) 120 (125) 132 (136) 141 (149) 158 cm
Længde:
68 (70) 71 (72) 74 (75) 77 (78) 79 cm – målt midt bag ekskl. halskant
Strikkefasthed:
18 masker x 24 pinde i strukturstrik på pind 4,5 mm = 10 x 10 cm efter vask og blokning
Strik en strikkeprøve for at finde den pindestørrelse, der giver dig den rette strikkefasthed. Du kan lave strikkeprøve efter diagram i opskriften.
Vejledende pinde:
Rundpind 4,5 mm (40, 60, 80 og/eller 100 cm)
Rundpind 3,5 mm (40, 80 og/eller 100 cm)
Rundpind 3 mm (40 cm)
Strømpepinde 3,5 mm
Materialer:
900 (900) 1000 (1000) 1100 (1100) 1200 (1200) 1300 g Hjelholt Triple fra Hjelholt Uldspinderi (100 g = 165 m)
Den blå Dagmar Sweater Man af PetiteKnit er strikket i Hjelholt Triple fra Hjelholts Uldspinderi i farven 46 Sky Blue.
Målskema kan findes her.








