Garnforbrug og Størrelser
Her kan du se hvor mange nøgler du skal vælge til din opskrift.Størrelse og mål
Onesize | |
---|---|
Længde (cm) | 70 |
Bredde (cm) | 70 |
Garnforbrug
Onesize | |
---|---|
Bøllefrø (bundfarve) | 6 |
Bøllefrø (kontrastfarve) | 3 |
Sea Baby Blanket
Dette produkt indeholder garn og opskrift
Sea Baby Blanket er et fint, klassisk og blødt babytæppe, som er designet til at svøbe familiens lille ny. Tæppet er strikket i de genkendelige Sømandsbobler, som er et klassisk design, der aldrig går af mode.
Vi har designet Sea Baby Blanket således, at det klassiske mønster har fået et brusende tvist. Ved hjælp af en bundfarve (fv. 48) og en kontrastfarve (fv. 42) har vi skabt et tredimensionelt og unikt udtryk, som giver tæppet et livligt spil og en fornemmelse af havets bølgeskvulp. Sea Baby Blanket er strikket i Tante Grøns egen merino uld, Bøllefrø, på pind 3,5 mm. Det strikkes frem og tilbage i det gentagende boblemønster, og derfor skabes der en meditativ strikkeproces.
Tæppet er særligt egnet som barnevognstæppe, eller som et kærligt svøb til de helt små, da det som nævnt er strikket i vores merinould, Bøllefrø. Bøllefrø er ikke superwashbehandlet, hvilket gør at alle uldens naturlige egenskaber er bevaret, og du derfor får et naturprodukt, som både er isolerende og absorberende.
Størrelse
Onesize
Mål
70 x 70 cm
Garnforbrug
6 ngl Bøllefrø fra Tante Grøn (50 g = 175 m) i bundfarve og 3 ngl Bøllefrø i kontrastfarve
Vejledende pinde
Rundpind nr. 3,5 mm (80 cm)