Garnforbrug og Størrelser
Her kan du se hvor mange nøgler du skal vælge til din opskrift.Størrelse og mål
XS | S | M | L | XL | 2XL | 3XL | 4XL | 5XL | |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Cardiganens overvidde (cm) | 96 | 103 | 107 | 111 | 123 | 131 | 141 | 153 | 163 |
Længde (cm) | 54 | 55 | 56 | 59 | 60 | 60 | 61 | 62 | 63 |
Garnforbrug
XS | S | M | L | XL | 2XL | 3XL | 4XL | 5XL | |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Snefnug | 7 | 8 | 8 | 8 | 9 | 9 | 9 | 10 | 11 |
Tynn Silk Mohair | 4 | 4 | 4 | 5 | 5 | 5 | 5 | 6 | 6 |
PetiteKnit – Novice Cardigan – Chunky Edition
Dette produkt indeholder garn og opskrift
Opskriften er skrevet i et begyndervenligt sprog uden forkortelser. Nedenfor finder du hjælpevideoer til alle trin i opskriften.
Novice Cardigan – Chunky Edition strikkes oppefra og ned. Det vil sige, at du begynder med at strikke ribben i halskanten, derefter bærestykket, derefter kroppen og til sidst ærmerne. Cardiganen strikkes i glatstrik, mens kanterne strikkes i rib. Novice Cardigan – Chunky Edition har et rundt bærestykke. Det dannes ved, at der undervejs strikkes udtagninger på fire pinde jævnt fordelt på bærestykket.
Størrelsesguide og mål:
Bemærk, at du kun kan gå ud fra målene i opskriften, hvis strikkefastheden overholdes.
Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til brystmål på omtrent 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm. Novice Cardigan – Chunky Edition bør have et bevægelsesrum (positive ease) på omtrent 15 cm (dvs. at cardiganen bør være omtrent 15 cm større end dig i omfang). Det betyder, at hvis du fx måler 88 cm rundt om brystet (mål dig selv med et målebånd om brystet eller det sted på din krop, der er bredest), bør du strikke en str. S, som har overvidden 103 cm. Dette giver dig et bevægelsesrum på 15 cm.
Strikkefasthed:
14 masker x 21 pinde i glatstrik på pind 7 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde:
Rundpind 6 mm (80 cm), rundpind 7 mm (40, 80 og/eller 100 cm), strømpepinde 6 mm