Garnforbrug og Størrelser

Her kan du se hvor mange nøgler du skal vælge til din opskrift.

Garnforbrug

XXSXSSMLXL2XL3XL4XL5XL
Atlas10111212131314141516
Knapper6666666666

PetiteKnit – Hannah Jacket

612.00 kr.

Fra 612.00 kr.
Dette produkt indeholder en printet opskrift, knapper og garn
Atlas
XXS (10) XS (11) S (12) M (12) L (13) XL (13) 2XL (14) 3XL (14-15) 4XL (15) 5XL (16) ngl.
Antal:-+
Knapper
XXS (6) XS (6) S (6) M (6) L (6) XL (6) 2XL (6) 3XL (6) 4XL (6) 5XL (6) stk.
Antal:-+
Beskrivelse

Strikkekittet inkluderer printet opskrift og garn

Hannah Jacket fra PetiteKnit strikkes oppefra og ned. Ryggen strikkes først frem og tilbage på pinden med udtagninger. Skuldrene og forstykke strikkes ud fra opsamlede masker i ryggen, og kroppen samles herefter og strikkes frem og tilbage på rundpinden. Ærmerne strikkes ud fra opsamlede masker i ærmeåbningen. Der samles masker op langs halsåbningen, og der strikkes en halskant i dobbeltrib. Til sidst samles masker op langs forkanterne til knapstolper. Knapstolperne strikkes i dobbeltstrik med knaphuller langs højre knapstolpe.

Størrelser:
XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL)

Størrelsesguide:

Hannah Jacket bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 35 cm i de mindste størrelser, men gradvist mindre i de større størrelser. Størrelserne XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL) svarer til et brystmål på 75-80 (80-85) 85-90 (90-95) 95-100 (100-110) 110-120 (120-130) 130-140 (140-150) cm. Målene på den færdige jakke er angivet på forsiden af opskriften. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere, hvilken størrelse der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 95 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på kroppen), bør du strikke en str. M. En jakke i str. M har overvidden 131 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 36 cm.

Jakkens overvidde:
115 (120) 127 (131) 136 (140) 149 (153) 158 (167) cm

Længde:
54 (55) 56 (58) 60 (61) 63 (65) 67 (70) cm målt midt bag uden halskant

Strikkefasthed:
18 masker x 26 pinde i glatstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm

Strik en strikkeprøve for at finde den pindestørrelse, der giver dig den rette strikkefasthed. Vask strikkeprøven, inden du måler strikkefastheden.

Vejledende pinde:
Rundpind 4 mm (40, 60 og 80 og/eller 100 cm)
Rundpind 3 mm (60 og 80 cm)
Strømpepinde 3 mm og 4 mm

Materialer:
500 (550) 600 (600) 650 (650) 700 (700-750) 750 (800) g Atlas fra Sandnes Garn (50 g = 108 m)

Bemærk, at garnforbruget varierer i størrelse 3XL. Overvej derfor at tilkøbe et ekstra nøgle for at sikre, at du har nok garn til projektet.

6 duffelknapper (30 mm)

Farver på billederne:
Den brune Hannah Jacket er strikket i Atlas fra Sandnes Garn i farven 2381 Coffee Melange i størrelsen XXS.

Målskema kan findes her.