Garnforbrug og Størrelser
Her kan du se hvor mange nøgler du skal vælge til din opskrift.Garnforbrug
S | M | L | |
---|---|---|---|
Cashmere | 2 | 3 | 4 |
Nakedknit – The Milk Wrap Bra
Dette produkt indeholder garn og opskrift
The Milk Wrap er en enkel, fin og behagelig amme-bh/top. The Milk Wrap strikkes oppefra og ned, og strikkes efter egne mål for bedst mulig komfort og pasform. Opskriften indeholder både opskrift på bh’en og på toppen.
Den strikkes i 100 % cashmere, hvilket gør, at den ikke kradser mod den bare hud og derudover er let åndbart. Derudover har cashmere egenskaber så fugt ledes væk fra barmen og kroppen, samtidig med, at kroppen holdes varm, når dette er nødvendigt. OBS! Cashmere er lækkert og blødt at have tæt på huden. Derfor er det vores klare anbefaling, at man følger denne garnanvisning. Det kan ikke garanteres at modellen ikke kradser mod huden, hvis der strikkes i andre garntyper end de anbefalede.
Om størrelserne:
The Milk Wrap Bra og The Milk Wrap Top strikkes efter egne mål hele vejen igennem. Begge skåle strikkes oppefra og ned, og du stopper dine skåle, når du vurderer, at de har en passende størrelse til din barm. Ligeledes strikkes båndet under barmen efter mål, ligesom de efterfølgende stropper gør det. Men en estimeret garnmængde er følgende – med udgangspunkt i din normale overkrops-størrelse:
The Milk Wrap Bra:
S = ca. 50 g Cashmere
M = ca. 75 g Cashmere
L = ca. 100 g Cashmere
The Milk Wrap Top:
S = ca. 75 g Cashmere
M = ca. 100 g Cashmere
L = ca. 125 g Cashmere
Opskriften indeholder både opskrift på bh’en og på toppen. Dette kit indeholder garn til Milk Wrap Bra, ønsker du at strikke toppen så tilføj blot ekstra garn efter ovenstående estimat af garnforbrug.
Strikkefasthed:
30 m = 10 cm i glatstrik
Vejledende pinde:
Rundpind str. 3 mm, 40 eller 60 cm
Rundpind str. 2,5 mm, 40 cm, hvis du ønsker at strikke top-versionen
2 stk. strømpepinde str. 3 mm
Materialer:
1 maskewire
1 maskeholder (eller maskewire)
Bukseelastik – 5 eller 6,5 cm i højden, hvis du ønsker at strikke bh-versionen
2 par trykknapper
1 maskemarkør
Målebånd
Saks
Stump nål til at sy og montere garnenderne
En smule sytråd samt en synål, hvis du ønsker at strikke bh-versionen
Evt. en elastiksnor til at sy løbegangen sammen med