Garnforbrug og Størrelser

Her kan du se hvor mange nøgler du skal vælge til din opskrift.

Garnforbrug

XXS/XSS/ML/XL2XL/4XL
Isager Tweed6789
Silk Mohair6789

Lene Holme Samsøe – Woodlark Sweater

896.00 kr.

Fra 896.00 kr.
Dette produkt indeholder en printet opskrift og garn
Isager Tweed
XXS/XS (6) S/M (7) L/XL (8) 2XL/4XL (9)
Antal:-+
Silk Mohair
XXS/XS (6) S/M (7) L/XL (8) 2XL/4XL (9)
Antal:-+
Kategorier: , ,
Beskrivelse

Dette produkt indeholder en printet opskrift og garn

Woodlark sweater har et nemt sildebensmønster i ret og vrang på krop og ærmer. Mønsteret danner en god kontrast til den glatstrikkede overdel. Sweateren strikkes oppefra og mønsteret danner kant i sig selv, hvilket giver en fin afslutning, men også gør det ekstra nemt at regulere længden på krop og ærmer.

Konstruktion:
Sweateren strikkes oppefra. Først strikkes ryggens øverste del fra de skrå skuldre og ned til bunden af ærmegabet. Derefter strikkes masker op langs ryggens skrå skuldre og forstykkets øverste del med skrå skuldre og halsudskæring strikkes. Når øverste del af både ryg og forstykke er strikket, samles de to dele og kroppen strikkes færdig rundt på rundpind. Derpå strikkes masker op langs ærmegabet og ærmet strikkes rundt på rundpind. Ærmerne på den lyse sweater er strikket uden indtagninger, men ønsker du ikke vidde nederst i ærmerne, kan du strikke indtagninger som på den blå sweater (se fotos på www.leknit.com). Til slut strikkes der masker op til halskant langs halsudskæringen, halskanten strikkes, foldes ned og strikkes fast.

Størrelser:
(XXS/XS) S/M (L/XL) 2XL/4XL

Sweaterens mål:
Overvidde: (111) 125 (139) 153 cm
Længde*: (62) 63 (65) 67 cm
Ærmelængde: (44) 42 (40) 37 cm

Garn, lys:
Isager Tweed (70% uld, 30% mohair, 50 g = 200 m) strikket sammen med Sandnes Garn Tynn Silk Mohair (57% kidmohair, 28% silke, 15% uld, 25 g = 212 m).

Garn, blå:
Isager Tweed (70% uld, 30% mohair, 50 g = 200 m) strikket sammen med Isager Silk Mohair (75% kidmohair, 25% silke, 25 g = 212 m).

Garnforbrug, lys:
Tweed, fv sand: (300) 350 (400) 450 g
Tynn Silk Mohair fv 2511: (150) 175 (200) 225 g

Garnforbrug, blå:
Tweed, fv topaz: (300) 350 (400) 450 g
Silk Mohair fv 41: (150) 175 (200) 225 g

Vejledende pinde:
Rundpinde nr. 3,5 og 4 (40 og 80 cm)
Rundpinde nr. 3 (40 cm)

Strikkefasthed:
21 m x ca. 30 p glatstrik = 10 x 10 cm på p nr. 4.
23 m x ca. 25 p mønster = 10 x 10 cm på p nr. 4.
Vask prøven, før du måler strikkefastheden.

Bemærk, lys og blå sweater: Alt strikkes med 2 tråde garn, 1 tråd i hver kvalitet.

Valg af størrelse:
Woodlark sweater er tænkt til at have et bevægelsesrum (positive ease) på ca 25-35 cm. Den er vist her med et bevægelsesrum på ca. 35 cm for at få en oversize pasform. Find din personlige overvidde ved at måle dig om brystet (eller overkroppens største mål). Se derefter på målene først i opskriften (dette er blusens færdige mål). Bevægelsesrum (positive ease) er forskellen mellem dit personlige mål og blusens mål.
Er din overvidde f.eks. 90 cm, vil en str. S/M give dig et bevægelsesrum på 35 cm (125 cm – 90 cm = 35 cm).
*Længden er målt midt bag (ekskl. halskanten).