Garnforbrug og Størrelser

Her kan du se hvor mange nøgler du skal vælge til din opskrift.

Garnforbrug

XXSXSSMLXL2XL3XL
Bundfarve: Jensen Yarn66778899
Mønsterfarve A: Jensen Yarn44555666
Mønsterfarve B: Jensen Yarn11111122

Lene Holme Samsøe – Inge Sweater Man

864.00 kr.

Fra 864.00 kr.
Dette produkt indeholder en printet opskrift og garn
Bundfarve: Jensen Yarn
XXS (6) XS (6) S (7) M (7) L (8) XL (8) 2XL (9) 3XL (9) ngl.
Antal:-+
Mønsterfarve A: Jensen Yarn
XXS (4) XS (4) S (5) M (5) L (5) XL (6) 2XL (6) 3XL (6) ngl.
Antal:-+
Mønsterfarve B: Jensen Yarn
XXS (1) XS (1) S (1) M (1) L (1) XL (1-2) 2XL (2) 3XL (2) ngl.
Antal:-+
Beskrivelse

Strikkekittet inkluderer printet opskrift og garn

Inge Sweater Man af Lene Holme Samsøe har tydelig reference til 60ernes og 70ernes mønstre og formsprog – men også til endnu tidligere mønstertradition. Det gør Inge Sweater til en moderne klassiker, der er nem at sætte sit eget præg på i kraft af de farver, man strikker den i.

Inge Sweater Man strikkes oppefra og ned. Først strikkes vendepinde for at danne halsudskæringen og samtidig strikkes raglanudtagninger. Derefter strikkes bærestykket rundt i mønster med raglanudtagninger inden krop og ærmer strikkes færdig for sig. Dvs. der strikkes kun mønster fra retsiden. Den dobbelte halskant strikkes til slut.

Størrelser:
(XXS) XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL

Valg af størrelse:
Inge Sweater Man er tænkt til at have et bevægelsesrum på ca. 10-15 cm. Her er sweateren vist med et bevægelsesrum på ca. 12 cm. Find din personlige overvidde ved at måle dig om brystet (eller overkroppens største mål). Se derefter på målene først i opskriften (dette er sweaterens færdige mål). Bevægelsesrum (positive ease) er forskellen mellem dit personlige mål og sweaterens mål.
Er din overvidde f.eks. 98 cm, vil en str. M give dig et bevægelsesrum på 11 cm (109 cm – 98 cm = 11 cm).

Sweaterens mål:
Overvidde: (91) 97 (103) 109 (114) 120 (131) 137 cm
Længde*: (63) 63 (63) 63 (69) 69 (69) 69 cm
*Længden er målt midt bag, ikke medregnet halskanten.

Garnforbrug:
Bundfarve, fv 0s: (300) 300 (350) 350 (400) 400 (450) 450 g Jensen Yarn fra Isager (100 g = 250 m)
Mønsterfarve A, fv 8s: (200) 200 (250) 250 (250) 300 (300) 300 g Jensen Yarn fra Isager (100 g = 250 m)
Mønsterfarve B, fv 30: (50) 50 (50) 50 (50) 50-100 (100) 100 g Jensen Yarn fra Isager (100 g = 250 m)

Bemærk: Garnforbruget kan variere i størrelse XL. Vi anbefaler derfor, at du tilkøber et ekstra nøgle, hvis du vil være på den sikre side.

Jensen Yarn sælges i enheder af 50 gram, men garnet er vundet op i fed á 100 gram. Hvert fed består altså af to bundter à 50 gram, som kan deles. Hvis du fx bestiller 350 gram garn, vil du modtage tre hele fed à 100 gram (svarende til 6 x 50 g) samt ét ekstra bundt, der vejer 50 gram.

Vejledende pinde:
Rundpind 3 og 4.5 mm (40 og 80 cm).
Rundpind 3,5 mm (80 cm).
Strømpepinde 3.5 og 4.5 mm. Bruger du magic loop metoden, behøver du ikke strømpepinde.

Strikkefasthed:
21 m x ca. 24 p mønster = 10 x 10 cm på p 4.5 mm. Vask prøven, før du måler strikkefastheden.

Farver på billederne:
Den brune Inge Sweater Man fra Lene Holme Samsøe er strikket i Jensen Yarn fra Isager i farverne 0s, 8s og 30.
Den originale blå og røde Inge Sweater fra Lene Holme Samsøe er strikket i Jensen Yarn fra Isager i farverne 6s, 44s og 28.