Isager garn
Hos Tante Grøn fører vi de lækre kvalitetsgarner i naturfibre fra Isager.
Danske Isager har siden 1977 været leverandør af skandinavisk strikdesign og kvalitetsgarner til strikkere verden over. Isagers grundlægger, Marianne Isager, og hendes datter og medejer af firmaet, Helga Isager, står også bag en række populære strikkebøger.
Isager garnernes farveskala er sammensat, så nuancerne passer sammen indbyrdes og på tværs af kvaliteterne. Der bliver kun sjældent ændret på farverne i sortimentet, da det er en skala bestående af grundfarver, og der er altid aktuelle farver imellem.
Isager går op i dyrevelfærd
Køber du Isager garn, støtter du en virksomhed, der ikke kun går højt op i kvalitet, men også dyrevelfærd. De stiller strenge krav til deres uldleverandører, som via direkte kontakt til de forskellige farme, altid kan spore ulden tilbage til den farm, fårene kommer fra. Derved garanteres det, at al uld fra Isagers garner, kommer fra får, som har haft det godt og ikke har været udsat for fx mulesing.
Miljørigtigt garn fra Isager
Isager garn udsættes ikke for blegning og alle leveringer bliver kun vasket med miljøvenligt vaskemiddel for at skåne miljøet. Alle Isager garner er indfarvet med de mest miljøvenlige farvestoffer, som lever op til gældende lovgivning og som bl.a. har gennemgået grundige tests for at sikre, at der ikke findes skadelige stoffer i ulden.
Isagers sortiment tæller også også uldblandinger, som kun består af naturfarver fra sorte og hvide får. Disse garner har ikke gennemgået nogen kemisk farveproces og er så rene og naturlige, som de kan blive.
Vi sælger Isager garn i kvaliteterne Alpaca, Tweed og Silk Mohair, hvoraf den sidste især er populær blandt strikkeelskere!
Isager Silk Mohair
Isager Silk Mohairer en blanding af silke og mohair. Derfor er det et smukt, blødt og blankt garn, med en lodden struktur. Det kan både bruges i sammenstrikninger med andre garner, men det er også smukt alene.
Silk Mohair er loddent, og et loddent garn vil altid fælde, både under strikningen og i brug. Som regel vil fældningen tage af med tiden, men en vis “fældning” må man være indstillet på. Hos Isager er vi meget opmærksomme på at vores garn laves af lange mohairfibre i fineste kvalitet, hvilket gør fældningen mindre.
Du kan strikke med Isagers Silk Mohair alene på pinde 2,5 mm til 4 mm alt afhængig af hvor luftigt det skal være. Det kunne fx være til et smukt sjal eller tørklæde.
Du kan også med fordel strikke eller hækle den sammen med andre garner. Her ligger den sig lige så fint i maskerne og giver et blødt og let resultat. Vi har som eksempel hæklet den sammen med Bøllefrø i vores fine ”Laura Taske”. Dette giver et smukt og elegant udtryk, når mohairen tilføjes.
Du kan kombinere den sammen med Tante Grøns Blomsterfrø, Bøllefrø, Havblik, Havblik Tweed, Colour Dots og mange flere.
-
Isager Tweed – Navy
69.00 kr. Læs mere -
Bomulin – 13
50.00 kr. Tilføj til kurv