Tante Grøn

Fri fragt over 499,- DKK

66 13 24 48

TANTE GRØN FYLDER ÅR: Vivian ser tilbage

Når fødselsdagen nærmer sig hos Tante Grøn, melder lysten sig altid til at se tilbage, ikke kun på årene, der er gået, men på historien, de har formet. På Strikkekontoret har vi derfor set tilbage på Tante Grøn med Vivian, som har været med helt fra begyndelsen, og som i dag fører historien videre. 

BEGYNDELSEN PÅ TANTE GRØN

Tante Grøn begyndte i 1983, da Vivians mor drømte om at blive selvstændig, og hendes far fandt lokalet, hvor butikken stadig ligger i dag. Det startede ikke som en traditionel garnbutik, men en brugskunstbutik med garn, smykker, dekorationer til hjemmet og en lille smule tøj. Det var et sted, hvor man kunne gå på opdagelse.

Vivian har været en del af butikken siden begyndelsen. I mange år arbejdede hun med design, dekoration og kundebetjening, før hun overtog Tante Grøn i 2005, da hendes mor gik på pension. Det blev en naturlig overgang, fordi butikken allerede fyldte meget i hendes hverdag, og fordi hun gennem tiden havde været med til at forme den.

Fra de første år skilte Tante Grøn sig ud fra andre butikker. Garnet blev solgt i gram, hvilket var nyt for mange. Men det var ikke kun sortimentet, der gjorde indtryk. Kvalitet, hjælp og personlig service blev hurtigt en vigtig del af måden, butikken blev drevet på. Hvis nogen sad fast i et projekt eller havde spørgsmål, skulle det være nemt at få hjælp. Den tætte kontakt til kunderne blev en del af fundamentet og kendetegner stadig Tante Grøn i dag.

Begyndelsen på tante grøn

At føre noget videre

For Vivian har det været vigtigt både at sætte sit præg på butikken og føre det gode videre. Gennem årene har hun arbejdet for at give butikken et mere nutidigt udtryk, men uden at give slip på butikkens sjæl. Samtidig har hun lagt vægt på at skabe et nærværende sted for både kunder og medarbejdere.

Vi oplever, at udviklingen ikke har handlet om at blive noget andet, men om at bygge videre på det, der allerede kendetegner Tante Grøn.

det kreative, der driver

DET KREATIVE, DER DRIVER

At skabe med hænderne er for Vivian ikke kun arbejde, men også noget, der giver ro og fordybelse. Hun beskriver det selv som en form for mindfulness, hvor en idé får lov at udvikle sig undervejs.

“Jeg holder især af processen og det at se, hvordan en idé udvikler sig” udtaler Vivian.

Den kreative proces har fulgt Vivian i mange år, og derfor fylder design og opskrifter stadig meget hos Tante Grøn. Der er en særlig glæde i at få en idé, arbejde videre med den og se den vokse til noget, der også inspirerer andre.

Heri ligger en stor del af Vivians passion, og i dag bliver den ført videre i tæt samarbejde med vores designteam, hvor nye modeller tager form. Et af de nyere designs er Isabel Cardigan, som er et eksempel på det samarbejde, som samler tråde fra butikkens historie og designudvikling.

For os handler det ikke kun om produkter og materialer, men også om at inspirere og formidle. For Vivian har det haft stor betydning, at butikken bliver ved med at udvikle sig, hvad enten det gælder butikken, nye projekter eller nye garner. Nysgerrigheden og lysten til at tænke nyt er stadig en vigtig del af hverdagen.

Samtidig har der altid været en kerne, som ikke måtte gå tabt. Kvalitet, nærvær og god kundebetjening har gennem årene været centrale værdier hos Tante Grøn, og relationen til kunderne har betydet meget i butikkens hverdag.

NÅR DER FEJRES FØDSELSDAG

Særligt butikkens fødselsdag betyder meget. Vivian fortæller, at der har været mange øjeblikke gennem årene, hvor Tante Grøn har føltes som noget særligt, men især når kunderne er med til at fejre butikkens dag.

Det er ikke noget, vi tager for givet, at butikken har fået lov til at være en del af byen i så mange år. Fødselsdagen bliver derfor ikke kun en markering af årene, men også af de relationer, oplevelser og minder, der er blevet skabt undervejs.

når der fejres fødselsdag

DET, DER BÆRES VIDERE

Når Vivian ser fremad, er familiens passion for at formidle og inspirere stadig en vigtig del af Tante Grøns DNA. Hun ser butikken fortsætte med at udvikle sig inden for vores værdier, hvor kernen ikke gives slip på, men udvikles med omtanke.

Vi lægger stor vægt på varer i høj kvalitet, gerne fra Europa, og på samarbejder med leverandører tæt på, både i Danmark og lokalt omkring Odense. F.eks. med Isabel Cardigan, som er strikket i håndværksgarn fra Hjelholts Uldspinderi, der ligger lige uden for Odense.

Vores egen tilbehørslinje bliver ligeledes produceret lokalt uden for Odense i samarbejde med en familieejet virksomhed, hvor vi udvikler produkterne i fællesskab.

Tante Grøn er stadig et sted i udvikling, med historie, nærvær og passion for det, der bliver skabt. Derfor føles fødselsdagen den 9. maj som noget særligt: ikke kun fordi årene går, men fordi historien fortsætter – og stadig bliver drevet med hjertet først.

REGISTRER

Dine personlige data vil blive anvendt til at understøtte din brugeroplevelse på webshoppen, til at administrere adgang til din konto, og til andre formål, som er beskrevet i vores Politik for personoplysninger.

    3
    Din Kurv
    Marie Tee
    Marie Tee
    Størrelse:

    M

    Indeholder:

    5 × Marble – 8 Sand; 2 × Bio Blomsterfrø – 161 Milk Chocolate

    Pris: 394.00 kr.
    - +
    394.00 kr.
      Udregn levering
      Tilføj rabatkode