Thea Balaclava – Digital strikkeopskrift
Digital strikkeopskrift til Thea Balaclava fra Tante Grøn
Thea Balaclava strikkes oppefra og ned i mønster. Først strikkes et rektangel, som udgør toppen af hovedet. Herefter samles masker op langs rektanglet, og der strikkes frem og tilbage. Under hagen slås nye masker op, og arbejdet samles, så der kan strikkes rundt for at danne et halsstykke. Afslutningsvis samles masker op langs balaclavaens åbning, og der strikkes en ribkant.
Forskellen mellem de to størrelser ligger i pasformen. Størrelse 1 har en tættere pasform, mens størrelse 2 har en let oversized og chunky pasform. Begge størrelser følger samme opskrift, men strikkes med forskellige strikkefastheder: str. 1 strikkes på pind 4,5 mm og str. 2 strikkes på pind 5,5 mm samt med en ekstra tråd.
Det er str. 2 der vises på produktbillederne.
Størrelse:
1 (tæt pasform)
2 (løsere pasform)
Mål:
Passer til en hovedomkreds på ca. 50-58 cm
Bredde, når den ligger fladt: ca. 19 (22) cm
Materialer:
Str. 1: 100 g Moon fra Tante Grøn (50 g = 110 m) eller Snefnug fra CaMaRose (50 g = 110 m) eller Isager Soft fra Isager (50 g = 125 m).
Str. 2: 100 g Moon fra Tante Grøn (50 g = 110 m) eller Snefnug fra CaMaRose (50 g = 110 m) eller Isager Soft fra Isager (50 g = 125 m) strikket sammen med 50 g Tweed fra Tante Grøn (50 g = 350 m) eller Alpaca 1 fra Isager (50 g = 400 m).
Vejledende strikkepinde:
Str. 1: Rundpind 4,5 mm (40 og 60 cm) og rundpind 4 mm (40).
Str. 2: Rundpind 5,5 mm (40 og 60 cm) og rundpind 5 mm (40).
Strikkefasthed:
Str. 1: 17 m x 24 p = 10 x 10 cm i mønster på p 4,5 mm efter vask og blokning.
Str. 2: 14 m x 22 p = 10 x 10 cm i mønster på p 5,5 mm efter vask og blokning.
Sværhedsgrad: Øvet
Læs mere om Tante Grøn Odenses sværhedsgrader her.
Farver på billederne:
Den blå Thea Balaclava er strikket str. 2 i Moon fra Tante Grøn i fv. 132 Coastline og Tweed fra Tante Grøn i fv. 3 River.
Den beige Thea Balaclava er strikket i str. 2 i Moon fra Tante Grøn i fv. 150 Linen og Tweed fra Tante Grøn i fv. 246 Walnut.
Den blommefarvede Thea Balaclava er strikket i str. 2 i Moon fra Tante Grøn i fv. 123 Grape og Tweed fra Tante Grøn i fv. 451 Rosewood.



















