Garnforbrug og Størrelser

Her kan du se hvor mange nøgler du skal vælge til din opskrift.

Garnforbrug

XXSXSSMLXL2XL3XL4XL5XL
Double Sunday12131414151516171819

PetiteKnit – Scarlet Cardigan

734.00 kr.

Fra 734.00 kr.
Dette produkt indeholder en printet opskrift og garn
Double Sunday
XXS (12) XS (13) S (14) M (14) L (15) XL (15) 2XL (16) 3XL (17) 4XL (18) 5XL (19)
Antal:-+
Kategorier: , , Varemærke:
Beskrivelse

Dette kit indeholder opskrift og garn

Scarlet Cardigan fra PetiteKnit strikkes oppefra og ned med en linje af hævede masker langs bagsiden og i hver side af kroppen samt langs indersiden af ærmerne. Først strikkes øverste del af ryggen frem og tilbage, idet hældning af skuldrene formes med vendepinde. Herefter strikkes en i-cord langs ryggens opslagskant, og i denne samles masker op til skuldrene, der strikkes hver for sig frem og tilbage på rundpind med udtagninger til en V-udskæring. Forstykkerne og ryg samles herefter for at danne kroppen, der strikkes frem og tilbage på rundpind. Ærmerne strikkes ud fra opsamlede masker langs ærmeåbningen. Til slut samles masker op langs forkanterne, og der strikkes en knapstolpe i dobbeltstrik.

Størrelsesguide:
Scarlet Cardigan bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 25 cm i de mindste størrelser men gradvist mindre i de større størrelser. Størrelserne XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL) svarer til et brystmål målt på egen krop på 75-80 (80-85) 85-90 (90-95) 95-100 (100-110) 110-120 (120-130) 130-140 (140-150) cm. Målene på den færdige cardigan er angivet på forsiden af opskriften. Bemærk: Disse mål gælder kun, hvis strikkefastheden overholdes. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En cardigan i str. S har overvidden 115 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 25 cm.

Størrelser: XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL).

Cardiganens overvidde: 105 (108) 115 (120) 125 (132) 143 (150) 157 (167) cm.

Længde: 50 (51) 53 (56) 58 (60) 62 (66) 68 (70) cm målt midt bag uden halskant.

Strikkefasthed: 23 masker x 36 pinde i glatstrik på pind 3 mm = 10 x 10 cm.

Vejledende pinde: Rundpind 3 mm (40, 60 og 80 og/eller 100 cm), rundpind 2,5 mm (40 og 80 cm), strømpepinde 2,5 og 3 mm.

Materialer: 600 (650) 700 (700) 750 (750) 800 (850) 900 (950) g Double Sunday fra Sandnes Garn (50 g = 108 m).

Målskema kan findes her.

Den bordeaux Scarlet Cardigan er strikket i Double Sunday fra Sandnes Garn i farven 4372 Dyp burgunder.