Garnforbrug og Størrelser

Her kan du se hvor mange nøgler du skal vælge til din opskrift.

Garnforbrug

XXSXSSMLXL2XL3XL4XL5XL
Peer Gynt788991011111212

Petiteknit – Lulu Slipover

Fra 318.00 kr.
Dette produkt indeholder en printet opskrift og garn
Peer Gynt
XXS (7) XS (8) S (8) M (9) L (9-10) XL (10) 2XL (11) 3XL (11) 4XL (12) 5XL (12-13)
Antal:-+
Beskrivelse

Lulu Slipover strikkes oppefra og ned. Slipoveren har et dybt ærmegab og lukkes i siderne med to knapper. Først strikkes ryggen og derefter forstykket.  Langs ærmeåbningen strikkes ribkanter, og langs siderne, der nedadtil danner en slids, strikkes dobbeltstrikkede kanter. I den forreste af disse dobbeltstrikkede kanter strikkes to knaphuller. Til sidst strikkes en ribkant i halsen.

Størrelsesguide:
Lulu Slipover bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 20 cm i de mindste størrelser men gradvist mindre i de større størrelser. Størrelserne XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL) svarer til et brystmål på 75-80 (80-85) 85-90 (90-95) 95-100 (100-110) 110-120 (120-130) 130-140 (140-150) cm. Målene på den færdige slipover er angivet på forsiden af opskriften. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på kroppen), bør du strikke en str. S. En slipover i str. S har overvidden 109 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 19 cm.

Størrelser: XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL)

Slipoverens overvidde: 99 (105) 109 (115) 119 (129) 137 (143) 153 (161) cm

Længde: 57 (58) 59 (60) 61 (62) 64 (66) 68 (69) cm (målt midt bag uden halskant)

Strikkefasthed: 20 masker x 30 pinde i glatstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm

23 masker x 30 pinde i dobbeltstrik på pind 2,5 mm = 10 x 10 cm

Vejledende pinde: Rundpind 4 mm (60 cm), rundpind 3,5 mm (40 og 60 og/eller 80 cm), rundpind 2,5 mm (60 cm)

Materialer: Forslag 1: 350 (400) 400 (450) 450-500 (500) 550 (550) 600 (600-650) g Peer Gynt fra Sandnes Garn (50 g = 91 m). Obs. garnforbruget varierer ved flere af størrelserne. Tilkøb gerne et ekstra nøgle, hvis dette ønskes.

4 knapper (Ø = 20 mm). Disse medfølger ikke, men skal tilkøbes.

Knapper kan findes her.

Den grå Lulu Slipover er strikket i Peer Gynt fra Sandnes Garn i farven Charcoal melange [1065].

Den hvide Lulu Slipover er strikket i Peruvian Highland Wool fra Filcolana i farven Marzipan melange [977].