Garnforbrug og Størrelser
Her kan du se hvor mange nøgler du skal vælge til din opskrift.Garnforbrug
| XXS | XS | S | M | L | XL | 2XL | 3XL | 4XL | 5XL | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Silk Mohair | 8 | 8 | 9 | 10 | 10 | 11 | 11 | 12 | 12 | 13 |
PetiteKnit – Ivy Cardigan
650.00 kr.
Dette kit indeholder opskrift og garn
Ivy Cardigan strikkes oppefra og ned i ét stykke frem og tilbage på pinden. Bærestykket er konstrueret, så der først strikkes skulderudtagninger, derefter strikkes ærmeudtagninger, og til sidst strikkes raglanudtagninger. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde eller med Magic Loop-teknik. Til sidst samles masker op langs forkanterne og langs halskanten til knapstolper.
Størrelsesguide:
Ivy Cardigan bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 2 cm i forhold til dit brystmål. Størrelserne XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL) svarer til et brystmål målt på egen krop på 75-80 (80-85) 85-90 (90-95) 95-100 (100-110) 110-120 (120-130) 130-140 (140-150) cm. Målene på den færdige cardigan er angivet på forsiden af opskriften (bemærk, at disse mål kun gælder, hvis strikkefastheden overholdes). Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En cardigan i str. S har overvidden 92 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 2 cm.
Størrelser:
XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL)
Cardiganens overvidde:
82 (87) 92 (98) 102 (112) 122 (132) 142 (152) cm
Længde:
48 (50) 52 (54) 56 (57) 58 (59) 62 (63) cm målt midt bag på
Strikkefasthed:
23 masker x 33 pinde i glatstrik på pind 3,5 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde:
Rundpind 3,5 mm (40, 60 og 80 og/eller 100 cm)
Strømpepinde 3,5 mm
Materialer:
200 (200) 225 (250) 250 (275) 275 (300) 300 (325) g Tynn Silk Mohair fra Sandnes Garn (25 g = 212 m) eller Soft Silk Mohair fra Tante Grøn (25 g = 210 m) eller Silk Mohair fra Isager Yarn (25 g = 212 m) eller Tilia fra Filcolana (25 g = 210 m). Bemærk, at der strikkes med dobbelttråd. Garnforbruget angiver det totale garnforbrug.
Knapper medfølger ikke i dette kit.
Cardiganen på billedet er strikket i et garnalternativ. Farverne i strikkekittet er derfor de farver, som er tættest på originalerne.
Den mørkelilla Ivy Cardigan kan strikkes i Isager Silk Mohair i fv. 60 eller Tynn Silk Mohair fra Sandnes Garn i fv. 3161 Agern.
Målskema kan findes her.











