Garnforbrug og Størrelser
Her kan du se hvor mange nøgler du skal vælge til din opskrift.Garnforbrug
2-3 år | 4-5 år | 6-7 år | 8-9 år | 10-11 år | 12-13 år | |
---|---|---|---|---|---|---|
Snefnug fra CaMaRose | 6 | 6 | 7 | 7 | 8 | 8 |
Lene Holme Samsøe – Siri Cardigan Junior
506.00 kr.
Dette kit indeholder opskrift og garn
Siri Cardigan Junior af Lene Holme Samsøe er et overskueligt projekt med snoninger. De få, men velplacerede, snoninger er nemlig kombineret med et lille nemt mønster i dobbelt perlestrik, der bliver fint og fyldigt i både blowgarn. Siri Cardigan Junior har en snoning midt på hvert ærme og to snoninger på hvert forstykke. Ryggen er strikket udelukkende i dobbelt perlestrik.
Størrelser:
(2-3) 4-5 (6-7) 8-9 (10-11) 12-13 år
Cardiganens mål:
Overvidde: (76) 82 (87) 95 (100) 105 cm.
Længde*: (34) 38 (41) 45 (48) 51 cm.
*Den angivne længde er målt midt bag, ekskl. halskanten.
Valg af størrelse:
Størrelserne (2-3) 4-5 (6-7) 8-9 (10-11) 12-13 år svarer til en personlig overvidde på cirka (54) 57 (62) 66 (71) 77 cm. Vælg den størrelse, hvor overvidden passer barnet bedst. Det er nemt at regulere længden på krop og ærmer, da trøjen strikkes oppefra. Siri Cardigan junior er tænkt til at have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 20-25 cm. Den har en rummelig facon, der er tænkt til at kunne passe længe.
Siri Cardigan junior er vist her med et bevægelsesrum på ca. 22 cm. Find barnets overvidde ved at måle det om brystet (eller overkroppens største mål). Se derefter på målene først i opskriften (dette er trøjens færdige mål). Bevægelsesrum (positive ease) er forskellen mellem det personlige mål og trøjens mål. Er barnets overvidde f.eks. 61 cm, vil en str. 6-7 år give et bevægelsesrum på 25 cm (87 cm – 62 cm = 25 cm).
Garn:
Til denne model er valgt et garnalternativ i CaMaRoses Snefnug (55 % Baby Alpaca, 35 % Bomuld og 10 % Ekstra Fin Merinould, 50 gram = 110 meter).
Vejledende pinde:
Rundpinde 4 og 5,5 mm (40 og 80 cm) og strømpepinde 4 mm – du skal bruge strømpepinde 5,5 mm til de mindste str.
Hvis du bruger magic loop, behøver du ikke strømpepinde.
Strikkefasthed:
15,5 m x ca. 26 p db. perlestrik = 10 x 10 cm på p 5,5 mm. Målt efter vask.