Garnforbrug og Størrelser

Her kan du se hvor mange nøgler du skal vælge til din opskrift.

Garnforbrug

123
Spinni345
Silk Mohair345

Aegyoknit – Gerda Skirt

498.00 kr.

Fra 498.00 kr.
Dette produkt indeholder en printet opskrift og garn
Spinni
1 (3) 2 (4) 3 (5)
Antal:-+
Silk Mohair
1 (3) 2 (4) 3 (5)
Antal:-+
Beskrivelse

Denne opskrift er udgivet som en del af Isager Archives kollektionen, for Isager Garn 2024.

Inspirationen til Gerda skirt opstod fra mønstret fra Åse Lund Jensens gamle opskrift på en sweater med en masse struktur og snoninger. Der med sit klassiske udtryk føltes oplagt at genoplive. Aegyoknit har forsøgt at bibeholde så meget som muligt fra den originale inspirationskilde. Gerda skirt matcher Gerda sweater, som begge er en del af Isager Archives kollektionen 2024.

Konstruktion:
Nederdelen strikkes oppefra og ned, med vendepinde i kanten der ombukkes, for at gøre den bredere bagtil, for bedre pasform. Der laves åbning til at der kan indsættes elastik i taljen hvis dette ønskes. Nederdelen har udtagninger langs siderne, for at gøre plads til hoften. Det anbefales at måle nederdelen på i løbet af arbejdet for at få den rigtige længde. Der strikkes 2 cm rib efter afslutning af mønsteret og lukkes af.

Størrelsesguide:
1 (2) 3

Mål:
Talje på færdig nederdel: 2 x 35 (40) 45 cm
Omkreds i taljen på færdig nederdel ca.: 70 (80) 90 cm (uden tilføjelse af elastik i taljen)
Længde på hele nederdelen inkl. rib i talje og bund: 50 (50) 55 cm
Omkreds om hoften på færdig nederdel ca.: 82 (92) 102 cm

Vejledende mål:
Vejledende taljemål: 70-88 (88-100) 100-110 cm
Vejledende hoftemål: 88-100 (100-115) 115-125 cm
NB: vær opmærksom på at nederdelen skal strikkes med en negativ rørlig vidde, for at få den tætsiddende. Der gives mulighed for at tilføje elastik i taljen, hvis nødvendigt. Modellen måler 72 cm i taljen og 92 cm om hoften og har en str. 1 på, hvilket giver en negativ rørlig vidde på -2 cm i taljen og -10 cm om hoften. Se vejledende taljemål når du vælger størrelse.

Garn og strikkefasthed:
Der strikkes med 3 tråde gennem hele arbejdet, 2 tråde Spinni og 1 tråd silk mohair. Bemærk at garnmængden for Spinni dækker samlede forbrug med 2 tråde. Bemærk at den angivne garnmængde er beregnet ud fra ovenstående længder), så ønskes nederdelen længere, må der beregnes ekstra garn.  

Isager Garn:
150 (200) 250 g Spinni (50 g / 300 m, 100% uld)
75 (100) 125 g silk mohair (25g / 212 m, 25% super kid mohair og 25% silke)

Strikkefasthed:
20 m x 30 p = 10 x 10 cm på p 4 mm i strukturstrik, før vask.
19 m x 31 p = 10 x 10 cm, efter vask.

Vejledende pinde:
Rundpind 4 mm (40, 60 og 80 cm)
Rundpind 3 mm (40, 60 og 80 cm)
Sno pind/hjælpepind 4 mm.

Farver på billedet:
Gerda Skirt er strikket i Spinni farve 6s og Isager Silk Mohair farve E0.