ALT I STRIKKETILBEHØR
Bruger du også en stor del af din tid på lækre strikkeprojekter? Så kan du helt sikkert bruge noget af vores tilbehør, som gør livet lidt lettere for fritids-strikkere.
Hos Tante Grøn har vi ikke kun butikken fyldt med garn – men også alt, hvad du kan få brug for i tilbehør til strik. Herunder kan du læse lidt mere om, hvilken slags tilbehør det kan være godt at anskaffe sig til strikkeriet.
Rigtig god strikkelyst!
Tilbehør til uld
Når du strikker i uld, kan det være nødvendigt med at passe og pleje tøjet lidt ekstra, så det holder sig pænt i mange år. Hos os kan du fx købe en uldkam og uldsæbe.
En uldkam kan fjerne overskudsfibre fra din sweater. Det er ofte ved albuerne, omkring armhulen og midt på maven, at der sætter sig små klumper, i takt med at du bruger tøjet. Med en uldkam står maskerne flot igen. Vores forskellige uldkamme har sjove, søde motiver. Der er helt sikkert en, der passer lige til dig eller din veninde.
Uldsæbe er alfa og omega, når du skal vaske dine strikkede projekter i uld. Det gør nemlig ulden blød og lækker. Vi forhandler uldsæbe fra Eucalan, som er ph-neutralt og både kan bruges i maskine og til vask i hånden.
Tilbehør til opbevaring og pleje
Hos Tante Grøn finder du et stort udvalg af lækre projekttasker og strikkeituier i stof eller læder. Med en taske til at holde styr på dit garn og tilbehør til strik, ved du altid, hvor du har dine sager. Få fx plads til rundpinde, målebånd, saks, pindemåler m.m.
Eller hvad med en skøn garnskål, som ikke kun er praktisk til at undgå at dine garner bliver viklet sammen – men også pynter i hjørnet af stuen?
Har du dit strik liggende i skabet året rundt, anbefaler vi at bruge cedertræsblokke til at holde møl væk med. Den afgiver en duft, som holder møl væk. Det er et nemt trick, der beskytter dit garn og strik.
Hold styr på dit strikkeprojekt
Du kender det sikkert; ”Hvor var det nu lige, jeg kom til?” Med det rigtige strikketilbehør bliver det nemt at holde styr på dine masker, og hvor du er kommet til.
En Strikkefisk bruger du, når du skal tælle omgange i dit strikketøj og skal have styr på, hvor mange omgange du har strikket.
De fine små maskemarkører hjælper med at holde styr på, hvor du er i projektet, og når der skal markeres noget. På den måde bliver det lidt lettere at holde styr på arbejdet.
Maskewirer er gode at have, når maskerne skal hvile. Det kan fx være, at maskerne til et ærme skal hvile – eller hvis du skal prøve en trøje på, inden den er færdig.
Strikkepinde, hæklenåle og tilbehør
Strikkeglæde kommer i høj grad med ordentligt værktøj! Vi har naturligvis strikkepinde i alle størrelser og former, så du har et pindesæt til ethvert projekt og enhver garntype. Og er du mere til hækling, kan du også finde den helt rigtige hæklenål til dig.
Når tallet bliver slidt af din strikkepind, så er det svært at sjusse sig frem til den rigtige størrelse strikkepind. Derfor er en pindemåler uundværligt tilbehør. Og så har vi tilmed en masse søde designs at vælge imellem. Den nemme måde at tjekke på, om din strikkefasthed passer til opskriften, er at bruge en strikkefasthedsmåler – og de fleste af vores pindemålere indeholder faktisk netop også sådan en.
Der er ikke noget så irriterende, som når strikketøjet falder af pindene nede i din strikketaske. Med pindestoppere er du helt sikker på, at alle masker bliver, hvor de skal, når du holder strikkepause. Samtidig beskytter du spidserne på pindene, så de ikke knækker – og ikke laver huller i din fine strikketaske.
-
Pony Classic Hæklenål
Fra 29.00 kr. Vælg muligheder