Havblik bomuldsgarn
Havblik er et 100 % bomuldsgarn. I et nøgle er der 100 gram og 275 meter. Det vil sige, at du som regel ikke skal bruge ret mange nøgler til et projekt i Havblik, fordi nøglerne er i 100 gram. Du kan både hækle og strikke med Havblik. Garnet er spundet af otte bomuldstråde, som giver et holdbart og delikat garn. Garnet er spundet, så den er nem at hækle med, da trådene ikke deler sig særlig nemt. Det gør også at maskerne står flot og tydeligt, når du strikker med Havblik. Garnet findes i over 50 forskellige farver, og de er sat sammen, så der hele tiden er en skala af tre farver, der passer sammen. Vi strikker gerne med Havblik på pinde nr. 3,5 og 4 mm eller hækler med den på nål nr. 3 mm.
Opskrifter i Havblik
Havblik kan bruges til mange forskellige strikke- og hækleprojekter. Nogle af de mest populære er vores Boxy Bag og Square Bag. Taskerne hækles i henholdsvis fire tråde og to tråde Havblik. Det skaber det helt perfekte “boxy” look, og fordi trådene ikke deler sig nemt, kan du sagtens hækle med flere tråde af gangen. Herudover er sommerbluserne fra Lene Holme Samsøe virkelig populære i Havblik. Det er bl.a. Palme Tee, Clover Tee, Sommer Dahlia og mange flere. De strikkes i én tråd Havblik på pinde nr. 4 mm. Havblik er en alsidig garn og kan både bruges til hæklede accessories og til fine bløde sommerbluser. Havblik er en garn som ikke er sprød eller bryder nemt. Det er et garn der føles behagelig at arbejde med, og det er rigtig vigtigt, for så får man et bedre resultat.
Sådan vasker du bomuldsgarn
Ønsker du at bevare blødheden i dit bomuldsgarn, anbefaler vi altid at vaske Havblik ved max 30 grader og med uldvaskemiddel. Undgå brugen af almindeligt vaskemiddel og skyllemiddel, for at forhindre at garnet fnugger. Garnet holder sig blødt vask efter vask, og det ændrer sig ikke over tid, hvis du husker at vaske det delikate garn skånsomt. Du sikrer også, at den smukke klarhed i farven bevares længst tid muligt.
-
Havblik – 94 Marine
72.00 kr. Læs mere