Karriere hos Tante Grøn
E-handelspraktikant
Bliv e-handelspraktikant hos Tante Grøn Odense
Har du lyst til et spændende praktikforløb hos en virksomhed i vækst, der brænder for at give sine kunder en god oplevelse? Så er Tante Grøn Odense måske det rette sted for dig!
Dine abejdsopgaver
– Udarbejdelse af Creative Content til Tante Grøns SoMe-kanaler
– Udarbejdelse af blogindlæg
– Paid Media herunder annoncering på Google og Meta
– Hjælpe med at skalere Tante Grøns nyhedsbrev og komme med kreative forslag til content
– Oprettelse at nye produkter og optimering af eksisterende
– Operationelle dag-til-dag opgaver på webshoppen
– Projekter der sikrer fremdrift på Tante Grøns vækststrategi
Om dig
– Du brænder for e-commerce
– Du er i gang med en relevant videregående uddannelse
– Du behøver ikke at interessere dig for strik og hækling, men det kan være en fordel
– Har interesse for markedsføring
– Du arbejder selvstændigt, grundigt og struktureret
– Du er flydende i dansk og engelsk både mundtligt og skriftligt
Vi tilbyder
Vi kan tilbyde dig en praktikplads, hvor du får mulighed for at arbejde med og lære om de områder, der er krævet i din uddannelse. Du vil få tildelt spændende opgaver og forskellige ansvarsområder. Du vil blive en del af et team af ambitiøse medarbejdere, der hver dag brænder for at drive udviklingen fremad hos Tante Grøn.
Hvem er vi?
Vi er en virksomhed, etableret i 1983, med både fysisk butik og webshop, www.tantegroen.dk, beliggende i Odense gågade. Vi er en virksomhed i vækst, hvor der altid er spændende projekter i gang. Vi brænder for mode, strik og for at give vores kunder en fantastisk oplevelse – både fysisk og online. Hos Tante Grøn er ingen dage ens, og der er altid gang i mange spændende digitale opgaver.
Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning og CV til [email protected], gerne med emnet “E-handelspraktikant”. Ansøgningsfristen er d. 30. november, men vi holder samtaler løbende og du vil blive kontaktet med nærmere information.
Har du uddybende spørgsmål er du altid velkommen til at skrive til [email protected]
Vi glæder os til at høre fra dig!
www.tantegron.dk / @tante_groen /
Vestergade 7, 5000 Odense C