
Garnalternativer til Thea Slipover
- Skrevet af Signe Kræmmer
- Udgivet den
Thea Slipover er lynhurtigt blevet en af vores bedst sælgende modeller – og vi forstår godt hvorfor. Den kan nemlig bruges som bluse når det er lunt, og som et smukt ekstra lag i de kolde perioder.
Skulle du have lyst til at skifte originalgarnet ud, så har vi samlet 10+ skønne garnalternativer til Thea Slipover herunder.
Om garnalternativerne til Thea Slipover
Når du vælger et garnalternativ til Thea Slipover, er det vigtigt at overveje, hvilket udtryk du ønsker i den færdige vest, og hvilke egenskaber, du ønsker garnet skal have.
Først og fremmest skal du finde et garn, der matcher opskriftens strikkefasthed og har nogenlunde samme løbelængde. Hvis det ikke passer, vil både størrelse og garnforbrug ændre sig. Her er det vigtigt at gøre sig tanker om hvor mange tråde du ønsker at strikke i og hvordan du kan sætte det sammen, så strikkefastheden kan opnåes.
Overvej ligeledes, om du vil matche originalfibrene (uld og silk mohair), da de har stor betydning for vestens fald, varme, holdbarhed og generelle udtryk. Uld giver fx mere elasticitet og varme end bomuld, mens silke og alpaka giver en tungere og mere draperet effekt. Et børstet garn giver fx også et blødt og vamset look, mens et glat garn skaber et skarpere og mere markeret maskebillede.
Herunder finder du garnalternativer til de to forskellige garner, som er brugt i Thea Slipover. Du kan også finde garnalternativ til en version med én tråd. Vi har udregnet garnforbruget, men husk altid at lave en strikkeprøve inden du går i gang, så du sikrer at du har nok garn. Læs mere om strikkeprøven til Thea Slipover her.
Derudover tilbyder vi 60 dages retur på garn online og i butikken, så får du ikke brugt alt garnet, kan du nemt returnere det igen.

Thea Slipover er strikket i én tråd af Tante Grøns Tweed og to tråde Soft Silk Mohair. En kombination der er utrolig blød og skøn at have på. Opskriften findes i tre størrelser: 1 (2) 3 og er meget alsidig i forhold til størrelse og pasform.
Garnforbrug: 100 (100) 150 g Tweed fra Tante Grøn (50 g = 350 m / 100 % uld) strikket sammen med 150 (150) 175 g Soft Silk Mohair fra Tante Grøn (25 g = 210 m / 70 % mohair og 30 % silke).
Garnalternativer til Tante Grøn Tweed
Tante Grøn Tweed er garnet, der giver Thea Slipover sit lette og elegante udtryk. Men skulle du være på udkig efter et garnalternativ, har vi samlet en række gode alternativer – en sommerligt version med en lettere fornemmelse og hele syv uldgarner, som matcher strikkefastheden og som kan være med til at tilføre fylde i Thea Slipoveren, som får mønsteret til at fremtræde.
Ønsker du en mere sommerlig version af Thea Slipover, kan du med fordel erstatte tweedgarnet med Bio Blomsterfrø eller Marble. Fælles for disse to garner er, at de er 100 % bomuld – det gør vesten lidt køligere samtidig med at du beholder det langhåret udtryk, som mohair giver.
Garnforbrug: 200 (200) 300 g af Tante Grøns Bio Blomsterfrø eller Marble (50 g = 178 m)
Vil du i stedet bruge et andet uldgarn, anbefaler vi følgende kvaliteter:
- Bøllefrø fra Tante Grøn i 100% fin merinould. Du skal bruge 200 (200) 300 g (50 g = 175 m).
- Sunday fra Sandnes i 100% merinould. Du kan erstatte Tweed med 150 (150) 250 g (50 g = 235 m).
- Alpaca 2 fra Isager – garnforbruget er 150 (150) 250 g (50 g = 250 m).
- Isager Tweed af 70% uld og 30% mohair. Her skal bruges 200 (200) 300 g (50 g = 200 m).
- Spinni fra Isager, som er en entrådet uldgarn af 100% uld. Du skal bruge 150 (150) 200 g (50 g = 300 m).
- Arwetta fra Filcolana af 80% merinould og 20% nylon. Du skal bruge 200 (200) 250) g (50 g = 210 m).
- Birk fra Tante Grøn – en skøn, blød strømpegarn. Du skal bruge 200 (200) 300 g (50 g = 184 m).
Fælles for dem er, at de alle passer til pind 3 mm og derfor egner sig som erstatning for det originale tweedgarn.
Garnalternativer til Soft Silk Mohair fra Tante Grøn
Silk Mohair er den mest dominerende garn i Thea Slipover, da den bruges i to tråde. Udseendet på vesten vil derfor ændre sig markant, hvis du vælger et andet garn – både i struktur og i det færdige look.
Følgende alternativer til Silk Mohair skal strikkes med to tråde i vesten, som med Silk Mohairen.
North fra Tante Grøn
Vil du skifte silk mohair ud, kan du bruge North fra Tante Grøn. Det giver ikke det langhårede og fluffy udtryk, men til gengæld får du en eksklusiv og temperaturregulerende vest, da North består af uld, cashmere og silke.
Garnforbrug: 125 (125) 150 g af Tante Grøns North (25 g = 275 m).
Midnatssol fra CaMaRose
Vil du bevare lidt af det samme fluffy look, kan du bruge Midnatssol fra CaMaRose som alternativ. Midnatssol består af en blanding af 54% baby alpaca, 10% merinould (mulesing free) og 36% lyocell. Det giver et mindre langhåret udtryk, men minder en lille smule om strukturen i Silk Mohair.
Garnforbrug: 175 (175) 200 g af Midnatssol fra CaMaRose (25 g = 200 m).
Alpaca 1 og Alva
Du kan også bruge Alpaca 1 fra Isager eller Alva fra Filcolana. Begge er følgetråde i alpaka og giver et lidt mindre langhåret, men stadig blødt og uldent udtryk.
Garnforbrug: Vær opmærksom på, at Alpaca 1 har en længere løbelængde, så du skal bruge: 200 (200) 200 g (50 g = 400 m). Alva har derimod en kortere løbelængde, og du skal derfor bruge: 200 (200) 225 g (25 g = 175 m).
Thea Slipover i én tråd
Du kan også vælge at strikke Thea Slipover i én tråd – altså uden at kombinere Tweed og Soft Silk Mohair. Vi har samlet to bløde og lækre alternativer, som begge strikkes med én tråd. Fælles for dem er, at de har den helt rette fylde: De er tilpas vamsede til, at mønsteret stadig træder tydeligt frem, samtidig med at de giver en lun effekt. Garnforbruget er udregnet til de to garnalternativer i én tråd, hvis du drømmer om at strikke Thea Slipover uden følgetråde.
Snefnug og Snefnug Natur
Et godt alternativ er Snefnug eller Snefnug Natur fra CaMaRose. Det er en blød blow-garn, som giver et vamset og fluffy udtryk uden at være langhåret. Mønstret træder dog stadig flot frem i Snefnug eller Snefnug Natur. Det er desuden en kvalitetsgarn, der holder sig pænt i mange år.
Garnforbrug: 300 (300) 350 g (50 g = 110 m).
Isager Soft
Et lignende alternativ er Isager Soft. Det er også en blow-garn og minder meget om Snefnug i både struktur og udtryk. Isager Soft består af 56% Alpaca og 44% økologisk Pima bomuld.
Garnforbrug: 250 (250) 300 g (50 g = 125 m).
Har du nogle spørgsmål, eller har du brug for vejledning til din Thea Slipover, kan du finde os i Vestergade 7 i Odense, via telefonen på 66 13 24 48 eller på mail salg@tantegroen.dk.