Garnforbrug og Størrelser

Her kan du se hvor mange nøgler du skal vælge til din opskrift.

Garnforbrug

XSSMLXL2XL3XL4XL5XL
Cashmere78891011121314

Petiteknit – Poppy Tee

948.00 kr.

Fra 948.00 kr.
Dette produkt indeholder en printet opskrift og garn
Cashmere
XS (7) S (8) M (8-9) L (9) XL (10) 2XL (11) 3XL (12) 4XL (13) 5XL (14)
Antal:-+
Beskrivelse

Dette produkt indeholder garn og opskrift

Poppy Tee strikkes oppefra og ned. Først strikkes øverste del af ryggen med udtagninger. Derefter strikkes skuldrene ud fra opsamlede masker øverst på rygstykket. Der samles masker op langs skuldrene, og resten af bærestykket strikkes samlet på rundpinden, først frem og tilbage og siden rundt. Kroppen strikkes rundt på rundpind, og ærmerne strikkes rundt på strømpepinde eller med Magic Loop-teknik. Til slut strikkes en ombukket ribkant med indbygget dobbeltstrik i halsåbningen.

Strik en strikkeprøve for at finde den pindestørrelse, der giver dig den rette strikkefasthed. Vask strikkeprøven, inden du måler strikkefastheden. Strikker du i det anbefalede garn, bør du være opmærksom på, at dette kan vokse i vask – derfor er det vigtigt, at du vasker strikkeprøven, før strikkefastheden måles.

Størrelsesguide:
Poppy Tee bør have et bevægelsesrum (positive ease) på omtrent 5 cm. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til et brystmål målt på egen krop på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm. Målene på den færdige bluse er angivet på forsiden af opskriften. Bemærk: Disse mål gælder kun, hvis strikkefastheden overholdes. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En bluse i str. S har overvidden 96 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 6 cm.

Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL

Blusens overvidde: 90 (96) 101 (106) 115 (125) 136 (146) 155 cm

Længde: 52 (54) 56 (58) 59 (60) 63 (66) 70 cm (målt midt bag uden halskant)

Strikkefasthed: 23 masker x 32 pinde i glatstrik på pind 3,5 mm = 10 x 10 cm

Vejledende pinde: Rundpind 3,5 mm (60, 80 og/eller 100 cm), rundpind 3 mm (40, 80 og/eller 100 cm), strømpepinde 3,5 mm og 3 mm (medmindre du strikker med Magic Loop-teknik)

Materialer: 175 (200) 200-225 (225) 250 (275) 300 (325) 350 g Cashmere. Tilkøb gerne et ekstra nøgle til str. M, hvis dette ønskes, da garnforbruget varierer. Poppy Tee er strikket i Cardiff Cashmere farve 517 Hermes.