Filter

Silk Mohair

Tante Grøn Silk Mohair

Tante Grøn Silk mohair er 70 % mohair og 30 % silke. I sådan et nøgle er der 25 gram og 210 meter. Vi strikker den rigtig meget sammen med andre garner, men man kan også strikke med den alene. Den får et fjerlet udtryk, man kan næsten fornemme den her grundtråd som er silken, hvor mohairen er spundet på. Det er virkelig en rigtig blød garn og den bliver også rigtig fin, når den bliver strikket.
Vi har strikket den sammen med vores Colour Dots i den her lille fine model ”Ellens Cardigan fra Petiteknit” og vi har strikket den med fire tråde i ”Saturday night sweater”, hvor garnet bliver helt fantastisk på store pinde, så den får noget luft og bliver lækker.

Mohair skal vaskes i hånden med noget godt uldvaskemiddel og klappes i facon, når vandet er trykket ud af den. Læg den efterfølgende på et håndklæde og lad den tørre der. Man kan også lade den lufte, så den bliver ren og får et lækkert loddent udtryk igen, ved at hænge den udenfor, så den får lidt vind. Så rejser hårene sig igen og så er den rigtig fin.