Tante Grøn
strik frem og tilbage på rundpind

“Det er helt normalt at strikke løsere i glatstrik frem og tilbage, end når du strikker rundt i ret. Heldigvis er der et godt tip til hvordan du undgår dette.”

Strik frem og tilbage på rundpind

Når din vrangpind er løsere end retpinden, kan det ændre på strikkefastheden. Du kan derfor risikere at bærestykket bliver for stort og at strikken ikke ser ens ud på bærestykket og til selve kroppen.

Det kan fx være til veste, hvor du både skal strikke frem og tilbage, for at danne bærestykket og derefter skal strikke rundt til selve kroppen.

Der er også mange sweatre der strikkes oppe fra og ned, hvor der strikkes frem og tilbage for at danne skulderne.

Grunden til at strikken bliver løsere, når du strikker frem og tilbage er oftest fordi vrangpinden bliver løsere end retpinden.

Har du problemer med at strikke jævnt frem og tilbage, kan du med fordel benytte dig af dette tip.

Det kræver blot at du har udskiftelige rundpinde.

Sådan strikker du jævnt frem og tilbage

Højre pinde skal være den størrelse du opnår strikkefastheden med og venstre skal være et halvt nummer mindre.

Når du strikker på vrangsiden, bliver vrangpinden mindre. På den måde ser strikken mere jævn ud, når du efterfølgende strikker rundt i glatstrik.

Nu har du strik der er helt ens selvom du både har strikket frem og tilbage og rundt.

REGISTRER

Dine personlige data vil blive anvendt til at understøtte din brugeroplevelse på webshoppen, til at administrere adgang til din konto, og til andre formål, som er beskrevet i vores Politik for personoplysninger.

    0
    Din Kurv
      Udregn levering
      Tilføj rabatkode